iPhone-programmer har et kort liv

iPhone-brugere mister overraskende hurtigt interessen for de mange applikationer, som de installerer på deres telefon. Det gør applikationerne til en mindre god forretning for annoncørerne, siger analysefirma.

Det kan godt være, at iPhone-brugere har foretaget mere end 500 millioner downloads fra Apples App Store, men ny undersøgelse viser, at de sjældent bruges. Det overrasker ikke teleanalytiker.

Det er firmaet Pinch Media, som har ført statistik over brugen af iPhone-programmer for at hjælpe program-udviklere. Og for netop udviklerne er resultatet nedslående. Af de bruger, som hentede et gratis program ned, var det kun 20 procent, som brugte det igen dagen efter og brugen faldt herefter drastisk i takt med at dagene gik.

For dem, som købte programmer, var tallet lidt bedre. 30 procent fortsatte med at bruge programmet dagen efter og herefter var brugerniveauet cirka det samme som for gratisprogrammer. Kun cirka en procent af dem, som downloadede programmer til sin iPhone, brugte programmerne over længere sigt.

Af statistikken kan man læse, at gratisprogrammer totalt set er 6,6 gange mere populære end betalingsprogrammer. Programmer, som havner på Apples top 100-liste over mest populære programmer, bruges 2,3 gange mere end gennemsnittet.

Det overrasker ikke teleanalytiker John Strand, men han giver ikke iPhone skylden for det:
- Det skyldes, at det er meget let at hente programmer ned til telefonen, og særligt de gratis programmer er det så let at blive enig med sig selv om, ikke er interessante alligevel.

Statistikken bygger ifølge Pinch Media på brugermønstret for "et par hundrede" programmer, inklusiv de mest populære betalings- og gratisprogrammer. Totalt findes der over 15.000 programmer i iPhones App Store og der er ind til nu foretaget mere end 500 downloads af programmer.

En præsentation af analysen kan ses http://www.slideshare.net/pinchmedia/iphone-appstore-secrets-pinch-media?type=powerpoint" target=""blank>her.

Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27. maj 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

Kirsten Skriver

Renewtech ApS